Formål, Vision, Mission & Værdier

Lad dit formål
vise vejen

Hvorfor er formål vigtigt?

Mange virksomheder er på udkig efter et formål, fordi det er et trending topic. Eller simpelthen fordi det ser godt ud på en flyer eller en årsrapport.  



Vil du vide mere om hvordan du kan finde frem til et formål, som slår ud på din top- og bundlinje?
Asbjørn Severin

Brand Strategist, Partner

Enhver kan hyre en dygtig tekstforfatter til at sammentrække alle de rigtige buzz-words i en smukt komponeret symfoni. Men skal et formål skabe reel værdi for en virksomhed, skal formålet være mere end en velformuleret tagline.

Formålet med et formål er altså ikke at få din virksomhed til at tage sig bedre ud – det er et strategisk værktøj, der kan forbedre effektiviteten af din top- og bundlinje ved at skabe det fokus, der skal til for at vækste yderligere. Hvordan, spørger du måske? Ved at tiltrække, fastholde og aligne medarbejdere omkring en fælles forståelse for det fremtidige scenarie I forsøger at skabe.

Spørger man Boston Consulting Group til værdien af et veldefineret og aktiveret formål, er svaret iøjefaldende:


Værdien af et veldefineret og aktiveret formål i følge Boston Consulting Group

Højere afkast
I løbet af de næste 15 år forventes organisationer, der bruger mere målrettet sprog, at tjene TSR, der er 9% højere, og generere vækst, der er 10% højere end i dag.

Mere værdi
I løbet af de sidste 12 år har mærker med en stærk følelse af formål set deres værdi stige med 175% i gennemsnit sammenlignet med medianvæksten på 86%

Bedre resultater
I løbet af de sidste 15 år er formålsdrevne organisationer vokset 10% hurtigere end markedet. Samtidig har de, i gennemsnit,  genereret besparelser på $5,5 mio om året.

Kilde: BCG, Translating Business and
Organizational Purpose into Growth and Profits

Mens profit er en afgørende faktor for eksistensen af enhver virksomhed, så kan stræbelsen efter profit ikke give en organisation retning og fokus i sig selv. Det kræver ganske enkelt et større formål.

Profit eller purpose?

Det er en udbredt misforståelse, at formål og profit er uforenelige modsætninger. Men det er de faktisk ikke - tværtimod. Mens et formål er grundlaget for en virksomhed, så er profitabiliteten den drivende motor, der gør det muligt at forfølge og leve op til et større formål.

Det er altså din profitabilitet, der gør dig i stand til at tilfredsstille dine aktionærer, styrke din talentmasse, din tech-stack og dit produkt – alle dele helt afgørende faktorer for at drive en forretning.

Din vision, mission og dit formål giver til gengæld din virksomhed fokus og et langsigtet mål, der kan drive alt fra kultur til produktudvikling og din langsigtede evne til at levere sorte tal på bundlinjen.

Formålet med et formål er altså ikke at glemme alt om din virksomheds profitabilitet. Formålet er at sætte fokus på det positive aftryk din virksomhed kan have, når den genererer et overskud.

Hvad er formålet med forretningen?

Overskud, afkast og glade aktionærer? Helt afgjort. Langt de fleste virksomheder er dog etableret på en kongstanke, som rækker ud over sorte tal på bundlinjen. Formålet findes i snitfladen mellem hvem du er og det behov din virksomhed blev etableret for at indfri.

Det ledende spørgsmål er hvorfor?
Hvorfor blev min virksomhed etableret?
Hvorfor er vi i en unik position til at indfri markedets potentiale?

Hvad er hvad?

Der kan nemt gå inflation i terminologierne og definitionerne af samme. Med formålet som en central konstant, har man springbrættet til at definere de mere bevægelige elementer, som vision, mission og værdier.
 

Vi ser det sådan her:

Det starter med at turde stille spørgsmål

Når samtalen falder på formål, vision, mission og værdier, så har mange ledere det med at blive en smule ukomfortable. Og det er sådan set helt OK! Skal man finde frem til sit formål, så kræver det, at man tør se sig selv i øjnene – og sin virksomhed udefra og ind. Det er en øvelse, som blotter det mellemrum, der er mellem en virksomheds nuværende status quo og ledelsens aspiration for fremtiden.

Så det starter med at turde stille spørgsmål. Til sig selv, til sine medarbejdere, partnere og kunder. Og med at stille spørgsmålstegn til egen eksistensberettigelse.

Her er 5 spørgsmål, der kan sætte tankerne i gang

Sørg for at inddrage de vigtigste interessenter i besvarelsen af disse spørgsmål.

01

Hvorfor blev vores virksomhed grundlagt?

02

Hvad brænder vi for?

03

Hvad ville verden (eller industrien) savne, hvis vi ikke eksisterede?

04

Hvad gør vores medarbejdere stolte af at gå på arbejde?

05

Hvad gør kunder og partnere stolte af at arbejde sammen med os?

Whitepaper

Det aktive
brand

Sådan bruger du dit brand som et strategisk værktøj for vækst.

Download her

Næste Kapitel
Identitet & Narrativ

Din historie
er din strategi