Plateau er en strategisk hybrid, der kombinerer design, kreativitet og forretningsudvikling. Vi betragter os selv som corporate creatives, og trives i snitfladen mellem rationel forretningsstrategi og emotionel brandværdi.
Mens verden har indfundet sig i en kontinuerlig accelerering, ændrer de fundamentale strukturer sig på tværs af forretningsområder, industrier og landegrænser. Potentialet er stort for de virksomheder, der formår at holde trit med tidens tempo. Hos Plateau arbejder vi med brandet som strategisk værktøj for vækst – og for at skabe rammen om en ny generation af brands, der ikke lader sig skræmme af udsigten til uvished.
Her er nogle af de ting vi hjælper virksomheder med
Hvad vi gør
Plateau er til for at bygge bro mellem forretningsstrategi og brandværdi. Det gør vi fordi vi tror på, at der findes et uforløst potentiale for vækst i koblingen mellem rationel efterspørgsel og de emotionelle behov, som driver menneskelig adfærd.
Hvem vi er
Vi er designere, strateger, udfordrere og kreative tænkere med en dybfølt interesse i at forstå alt det, vi ikke forstår. Men først og fremmest er vi forretningsfolk, på lige fod med vores kunder.
Hvordan vi arbejder
Vi kobler kreativitet og forretningsforståelse for at bryde med det forventede, sætte strøm til nye forretningsmodeller og bygge stærke kulturer. Vi er drevet af en ambition om at skubbe vores kunders forretning fremad og skabe resultater, der kan måles på top- og bundlinje.
Hvad vi står for
Vi står for at levere på det vi lover. Resultater, forandring, vækst, og sublim eksekvering. Vi tror på, at nogle af de vigtigste drivers for vedvarende vækst findes i diversitet, originalitet og foranderlighed.
Hos Plateau arbejder vi både med små og store virksomheder. Med privatejede, fondsejede, start-ups og (halv)offentlige organisationer med det til fælles, at de er i forandring.
Vi holder af at arbejde med dem, der tør udfordre det eksisterende og bryde med kompleksitet i markeder, hvor normen er det modsatte. Uanset udgangspunktet, så arbejder vi altid med en ambition om at skubbe vores kunders forretning fremad.
Virksomheder vi arbejder med
Etablerede virksomheder med nye ambitioner
For etablerede virksomheder, der opererer i markeder med høj kompleksitet og voksende kommoditisering, er agilitet og forandringsparathed afgørende faktorer for at overleve. For selv de mest udførlige strategier fejler, hvis ikke strategiens afsender lykkes med at kommunikere den til sine kunder, medarbejdere, aktionærer og det øvrige marked.
Til det formål er visuel kommunikation og et stærkt narrativ gode redskaber til at løfte strategien fra powerpoint-format og ud i virkeligheden. Narrativet kan oversætte tung data til emotionel fortælling, mens den visuelle kommunikation kan visualisere selv de mest ambitiøse forandringsstrategier.
Scale-ups der står overfor vækst med behov for at skille sig ud i markedet
Vi arbejder med scale-ups der har etableret sig på sit marked, forfinet sine produkter og teknologi og nu for alvor er klar til at udfordre sit marked og indtage en ledende position. For scale-ups ligger der et stort potentiale i at etablere en stærk brand position og skabe en stærkere forbindelse mellem de produkter og services virksomheden tilbyder og de behov man ser i markedet.
Med brandet som rettesnor, hjælper vi vores kunder med at ensrette sine kræfter og kompetencer på tværs af organisationen – vækstinitiativer virker nemlig bedst, når der er enighed om hvilken retningen væksten tage. Resultatet er todelt: Dels resulterer det i virksomheder, som står helt klart i sin position i markedet, og dels i en organisation, som kan arbejde agilt og selvstændigt med brandet som kompas for beslutningstagere på tværs af afdelinger og ledelseslag.
Start-ups der er klar til at sætte tryk på væksten
De fleste startups har store ambitioner for deres omsætningsmål. Skal man lykkes kræver det mere end stærk teknologi og et produkt, der virker. Det kræver en superfokuseret positionering og en klar strategi for, hvordan man vil vinde kunder over fra konkurrenter.
I disse tider, hvor markeder flyder over med flere startups og udfordrer end nogensinde før, kræver det et stærkt brand for effektivt at differentiere sig. Men et stærkt brand er også et afgørende værktøj for nyetablerede virksomheder til at kunne styre sig igennem en etableringsproces, hvor alting kan ændre sig igen og igen før man endelig rammer en vækståre i markedet.